OM OS
Når man ankommer til Rønnede Kro, lægger man som det første mærke til roen i lokalerne. Der er ikke fyldt op med borde, så man sidder klemt sammen i et lille lokale – der er derimod godt med plads, hvilket skaber de perfekte rammer for at gæsterne kan få en hyggelig aften fuld af nærvær med deres nærmeste. Det mest fantastiske er den alsidighed køkkenet byder på. Den ene dag kan gæsten komme og spise en af vores ’klassikere’ – en saftig bøf eller en helstegt, sprød rødspætte – og ugen efter kan man komme for at afprøve en af vores små ’gourmetretter’, som man måske så sig lun på gangen forinden, da den blev serveret ved bordet ved siden af.
På Rønnede Kro er der plads til alle, og det skal alle kunne mærke, når de kommer. Gæsterne vil opleve, at lige meget, om de kommer for en bøf eller en 5-retters menu med tilhørende vine, vil alle få den samme oplevelse. Der er både plads til dem, der skal ud og have den helt store middag med alt, hvad der hører til – og dem, der skal have en wienerschnitzel onsdag aften. Det er nemlig vigtigt for os, at alle føler sig velkomne og det er vigtigt, at vi har de lokale med.
Dertil kommer naturligvis også, at uanset om det er en klassiker en eller gourmetret, vi serverer, er råvarerne i den højeste kvalitet, hvilket gør ethvert måltid til en eksklusiv oplevelse.
Noget af det, der gør vores råvarer ekstra eksklusive og af højeste kvalitet er bland andet, at vi selv tager stor andel i dyrkningen af de grøntsager, vi serverer. Vi dyrker nemlig alle vores grøntsager i vores have ved Bosei, som ligger blot 10 minutters kørsel fra kroen. Vi er selv med til at udvælge frø og planlægge, hvornår og hvad, vi skal have. Vi har valgt at dyrke vores egne grøntsager i samarbejde med Idrætshøjskolen Bosei og Hotel Frederiksminde, for at bidrage til en mere bæredygtig produktion.
ALLE OS PÅ RØNNEDE KRO
Eller send os en forespørgsel på formularen herunder